Back from vacation August 01, 2007 06:11 over 4 years ago
Dette er en slags dagbog over vores sommerferie 2007. For udenforstående kan der være passager som ikke giver nogen form for forståelse med mindre man kender til elementer fra vores hverdag.
Vi begynder vor rejse med et par dages forberedelse. Det er vigtigt at mit hoved er nede i tempo, inden vi kører på ferie. Heldigvis er jeg lige kommet hjem fra en konference i Barcelona, hvor jeg var sammen med tidligere kollegaer og en langrække ”tech leads” fra hele verden. På den måde er jeg mere fyldt af nye tanker og det kedelige dags job er allerede langt væk.
Susanne og jeg gør campingvognen klar. Der skal vand og luft på, ligesom gas bliver checket. Det er hårdt arbejde, men vi glæder os begge til en lang ferie, hvor vi bare kan køre rundt og kigge.
Torsdag den 5. juli.
Rejsen herned til de italienske Dolomitter gik nemt. Vi kørte hjemme fra kl. ca. 11 og ville prøve Gesser Rockstok overfarten. Vi kom ikke med kl. 13 som planlagt og måtte side og glo hele to timer på næste afgang. Vi tager ikke den overfart igen, det virker meget spartansk. Parkeringsbåsene er tegnet op med kridt og tiden er for lang om bord.
Fordelen ved at køre over Berlin og München er mest, at trafikken er minimal. Vi følger den gamle øst rute langs Polen. Så længe vi er i bilen, bliver den ikke stjålet. De første 6 timer med campingvognen gik nemt. Vi holder pauser ca. en gang hver anden time til mad, diesel og leg. Det regnede heftigt det meste af vejen. Kl. 23.30 gjorde vi holdt for natten på en mellemstor halvtom resteplads.
Fredag den 6. Juli.
Næste tidlige morgen sker det som man bare frygter mest på en biltur, bilens batteri er fuldstændigt fladt. Måske skal man ikke have køleskabet kørende på fuldt tryk hele natten. Heldigvis viste Susanne sig fra den pågående side og skaffede en anden bil med startkabler på under 10 min., mens jeg fandt de pol-stik på BMW’en hvor den slags gøres. Vi var på ”der Autobahn” igen kl. 8 og alt gik fint indtil kl. 16, hvor vi ankom til vores destination. Pauserne blev pænere efterhånden ned gennem Tyskland, Østrig og Italien. Vi sad og ventede på grænsekontrol mellem DE og A men den kom aldrig, tilsyneladende er kontrollen helt nedlagt i mellem Schengen landene. Det gode danske regnvejr stoppede først, da vi kørte over det smukke Brenner pas og Sydtyrol lå for vore fødder.
Fremme på campingpladsen ”Car Park Sexten” fik Susanne igen en finger med i spillet. Den plads vi fik anvist var ikke god nok, det var vist noget med for lidt morgen sol. På vanlig vis charmerer Susanne alle til at strække sig til det yderste på en sådan måde at vi ikke blot får morgen sol, men også får hjælp med at sætte vognen op. Perfekt plads med fed udsigt og alle faciliteter på pladsen er absolut topklasse.
Lørdag den 7. juli.
Efter en morgenmad bestående af de lokale brød ville jeg køre transport km ud af de stive ben. Mine kort over området er dårlige, så jeg må finde rundt adhoc. Ikke ligefrem ideelt. Min første stigning er Krusberg, en forholdsvis let jævn stigning med max omkring 8 %.
Christian og Susanne valgte at besøge campingpladsens Wellness center. Jo… der mangler ikke noget. Det viser sig at der er indendørs svømmepøl, ikke som i et vandland men mere som Spa. Lige noget for Christian. Og man kan endda svømme udenfor gennem en kanal, hoppe ned i varmt eller kold vand efter behag. Alt er varmt og skønt. Spitzensklasse.
Efter dagens aktiviteter tog vi på foto opportunity en times tid, hvorefter vi besøgte de nærmeste små byer. Alle de små caféer laver en pragtfuld Latte Macchiato.
Mandag den 9. juli.
En solrig morgen omgivet af de skønneste tinder. Vi sidder udenfor campingvognen og kan se op på bagsiden af De Tre Tinder. Det er de mest fotograferede klipper i Italien. Tinderne står skulder ved skulder lodret 500 meter op og den højeste når 3000m. Der er lidt skyet på himmelen i dag, især rundt om bjergtoppene. Vi har aftalt at vi skal derop og kigger på en travetur.
Christian og Susanne vil svømme igen. Det er godt for Christians motorik, og morens former.
Min cykeltur begynder med at tabe det kort, som jeg netop har hevet ud af en guide bog, hvilket skal vise sig at blive nedtur. Jeg kører naturligvis for langt og gennem en flere kilimeter lang tunnel uden lys og må ringe hjem til campingvognen for at indhente anvisninger om retning. Turen ender på 5 timer med lange passager med op til 12 % stigning. Jeg kommer tæt forbi Cortina d’ Ampreezzo og kører over bjerget Misurina, hvilket viser sig at være betydelig hårdere end planlagt. Det starter blødt med 20 km med rolige og behagelige stigninger, de sidste 7 km gjorde turen til en overlevelsestur. Det er på denne tur man kan gøre en afstikker til ”The Classic Loop”, ”Tre Cime Di Lavaredo” som ligger på 16% og ender i en højde af 2320m. Den vil jeg prøve senere på turen, når min form er mere bjergvenlig.
Hen under aftenen spiser vi et guddommeligt måltid bestående af suppe og prima kød. Gik ud fra restauranten stopmæt og vandet tapløb ned fra himmel. Susanne fik en trykken for brystet da vi løb de ca. 800 m til campingvognen, fordi hun havde spist for meget aftensmad. Christian kan ikke løbe så hurtigt med sidestik, han åd en wienersnitsel og is.
Tirsdag den 10. juli.
Det sner og Susanne er i panik. Tænk at det virkelig sner i hendes sommerferie. Vi fylder alle små ting i campingvognen og kører til Garda søen. Vi må væk fra alperne og væk fra sneen for at redde Susanne. Bilen trækker kraftigt ned af Brenner mens de i radioen taler om at bygge en tunnel gennem Brenner massivet. Der kører mere end 600.000 lastbiler over passet og det er en god ide at gemme dem indeni bjerget. Den skal være færdig før 2020, eneste problem er hvem som skal betale. Foreløbig er det mellem Østrig, Italien og EU. Vi har betalt for at køre i Østrig og vi betaler også for at køre på motorveje i Italien….hmmm, og nu skal vi også betale fordi vi bor i et EU land.
Det er en smuk køretur ned mod Garda søen. Vi kører af motorvejen i den sydøstlige del ved Lazise og Badolino. Det flyder med danskere og vi kører altså ikke 1500 km for at ligge i en dansker park men okey…mulighederne er små og næsten ingen pladser ledige så vi må ty til campingbogen og ringe rundt. Vi får en plads med 4 stjerner. Kun prisen er til 4 stjerner, alt andet er af ringe standard. Udsigten over søen er flot men vi bemærker det ikke rigtig pga. af alt for mange mennesker og et latterligt hegn som skiller de yderste 5 m strand fra land på den mest vanvittige måde.
Christian afprøver lige poolen for at checke vandkvaliteten. Bedømmelsen af vandet er: for koldt og hårdt.
Onsdag den 11. juli.
Vi er enige om, at denne plads er dårlig, men vi må få det bedste ud af det. Jeg cykler nordpå langs kystvejen sammen med alle de andre smart asses i omegnen. Det er åbenbart her man skal køre, hvis man vil blære sig med kulfiber stel og tynde ben. Ingen af dem jeg møder eller kører udenom kan træde en bule i en blød hat, sikkert derfor de kører her hvor det går ligeud.
Jeg kommer alt for langt nord på og må vende. Det kort jeg købte i går er ikke godt nok til de små veje som går ind i landskabet væk fra søen, men jeg finder ved et tilfælde en opkørsel og mærker hurtigt en skøn ensomhed. Nu er der kun olivenlunde og æbleplantager. Turisterne er væk og det passer perfekt for mig. Der er en enkelt cykelmotionist som prøver baglandet ligesom jeg.
Blandt de motionister jeg har mødt i dag er der meget få som har hilst. Først da jeg møder to professionelle bliver der hilst lystigt. Det var Jakob Pill og en italiener, som jeg ikke kender.
Christian fandt en stor muslinge familie ved søen. Det er hyggeligt at gå langs søen og finde sjove ting i kanten. Vi besøgte også vinmuseet og så hvordan man gennem flere hundrede år har fremstillet vin ved Gardasøen. Selvfølgelig tog vi et par flasker med hjem, men vi betalte ikke for en vinsmagning som adskillige andre dansker. De stod der på række og udbredede deres mangel på vinetikette overfor alle. Christian syntes, det var en stor oplevelse og ville også på Olivenmuseet. Der kunne man ikke se andet en de produkter, som kommer ud af oliven.
Torsdag den 12. juli.
Vi beslutter at køre til Venedig. Fra Gardasøen er der ca. 200 km autostata og lidt kystvej. Landskabet bliver fladt når vi forlader området ved Garda og kører imod Trieste. Der er ikke meget at kigge på langs autoroute A4 Milano-Triste. Først da der er ca. 10 km til Venedig og vi skal krydse den kunstige dæmning ud til byen bliver det interessant. Man begynder at ane afstanden mellem det oprindelige land og de 118 kunstige øer som udgør Venedig.
Husene i Venedig er bygget på træpæle, mest Eg og Ask, og mange steder ligger husene ikke mere end én meter over dagligt vande. Specielt ved fuldmåne er risikoen for oversvømmelse stor. Ofte er der flere centimeter vand på Markuspladsen, så man lægger gangbrædder ud.
Ved lavvande blottes de gamle stammer og går i forrådnelse. Ved højvande ødelægges bast og stenfundamentet i de meget gamle huse. Derfor bruger bystyret mange ressource på at holde en konstant vandhøjde omkring Venedig.
Vi sejler af Canal Grande til St. Markus pladsen. Først da vi kommer imod den gamle bydel møder vi de traditionelle bygninger som man kender fra film og billeder. Det er meget imponerede. Markuspladsen er kolossal. Varm og totalt fyldt af turister.
Det er en kæmpe oplevelse at skue hvordan transport foregår i den by. Biler er forbudt og kan jo heller ikke bunde, kun både og ting med påhængsmotor kommer frem. Underligt er det, at byen synes at være delt op i flere områder. Den gamle bydel med Markuspladsen og nogle tilstødende bygninger virker ubeboet og står kun tilbage for turisterne. Den centrale bydel som gennemskæres af Canal Grande er mere traditionel italiensk kultur, velplejede bygninger og kun få turister. Byen er for øvrigt renere end vi forventede og vandet er klart blåt.
Christian er meget misfornøjet (faktisk var han ret sur) med at vi ikke vil bruge 100 EU til 20 minutter i Gondol. I Venedig bestemmer gondolsejlerne selv prisen og den steg ca. 250 procent, mens vi spiste en gang spaghetti.
Fredag den 13. juli.
I dag kører vi til Dolomitterne igen. Vi vil væk fra turisterne og ud af danskerkolonien ved Gardasøen. Væk fra turistfælderne langs den eneste vej i området som får nogen interesse. Den form for turisme som udleves her udfylder ikke vores forventninger om en ferie. Det minder en del om charter ferie bare hvor man selv har lejligheden med. Og dog, charterferie er som regel velorganiseret.
Jeg må indrømme at min kørsel har været progressiv i dag, men at det skulle koste et sidespejl var ikke planen. Et par kilometer efter Sexten i den lille by Moos er der en indsnævring på vejen mellem to huse, og jeg mente bestemt, jeg var nærmest, så jeg holdt på og vi måtte bytte sidespejle med 60 km/t. Billigt sluppet for en fredag den 13’tene.
Det er skønt at komme på en plads og føle sig velkommen. Det er sjovt at betragte Christian fare rundt som om han kender og ejer hele området. Han undersøger de sanitære forhold, han bygger dæmning ved floden, han cykler rundt med sin nye hjelm. Da vi lå ved Gardasøen var han hele tiden i eller omkring campingvognen. Jeg kan ikke præcis sætte en finger på forskellen, men der er adskillige stjerner til forskel på de to pladser. Her på Sexen ligger man virkelig mærke til naturen. Nuvel der er andre gæster men de fylder ikke meget i billedet, naturen er det primære.
Lørdag den 14. juli.
Det gode vejr er tilbage i bjergene. Morgen og aftensmaden bliver indtaget i det fri og solen bager ned dagen lang. Vi laver de samme ting som de foregående dage, svømmehal, cykler, dase osv.
Christian og Susanne er blevet klippet af campingpladsens stylist, de har det hele her. Man kan ovenikøbet bestille et privat toilet, som man har eksklusiv adgang til under ens campingtur. Jeg kan ikke gennemskue effekten men det lyder da godt. Vi har også bestilt bord til Christians fødselsdag i morgen, ikke på gourmetresturangen, som har stor vinkælder men på en tilstødende Taverna. Vi har en lumsk mistanke om, at maden kommer fra samme køkken for det er superlækkert.
Endelig er jeg ved at finde mig selv på bjerggeden. På en 12 % stigning kørte jeg 4m og 45s pr km. Det er jeg jævn tilfreds med taget alt i betrækning, altså ca. 5k for fed og stadig dårlig skulder.
Hen under aftenen tog jeg en fotovandretur opad et bjerg bagved pladsen. Jeg ville undersøge mulighederne for at lave gode skud over campingpladsen og solnedgangen. Jeg gik i to timer og så kun 35m høje grantræer af en type jeg ikke kender.
Søndag den 15. juli
I dag er det Christians fødselsdag. Hurra hurra. Christian måtte bestemme vores aktivitet i dag. Jeg gætter på det bliver noget med svømning.
Han fik (ud over skoletasken og penalhuset fra fødselsdagsfesten i Vejle) en stor lego figur, som han selv samlede i løbet nul komma dut. Han er bare god til den slags. Så fil han en drengedagbog med usynlig kuglepen, en fresbee i sjov form og en cd-bog med Pirates of the Caribian.
Han var ret tilfreds med det hele.
Selvfølgelig skulle vi i svømmebassinet i dag og senere tog vi en tur ned i små byerne og fik en latté og en cola.
Om aftenen spiste vi på den berømte Taverna, som også Christian var urolig begejstret for. Som han siger: “Jeg elsker luksus”.
Mandag den 16. juli.
Efter morgenmaden læssede vi vandrestøvlerne i bilen og tog afsted til De Tre Tinder. Det er tre lodrette tinder som rager 500m op landskabet i 2500m højde. Den del af højde ryggen ligger som en gryde, hvoraf de tre tinder kun er en lille del. Man kan komme derop fra flere side men vi tog over Misurina og den berømte bjergvej The Cime Di Lavarido. Den er ofte med i Giro de Italia som afslutning. Det sidste flotteste stykke er privat og koster derfor ekstra 20eu.
Næsten hele vejen op stiger det med 16 procent og svingene kommer meget tæt efter hinanden. Ofte kan man se både 2 og 3 stykker vej opad og endnu flere nedad og det er et meget imponerede stykke vej som kræver lidt ekstra for at udnytte køretøjet maksimal. Flere bilister kørte for langsomt opad i alt for lave gear og altså for lave omdrejninger, det resulterer i for lidt luft gennem bilen og for meget sejtræk med overophedning til følge. De holder så på p-plads med åbne motorhjelm og forsøger at hælde vand på.
Heroppe findes et kæmpe bjergområde med et utal af vandrestier. Der findes ture på mellem 3 timer og op til flere dage hvor man overnatter i tilflugthuse. Det skulle være særdeles sundt at overnatte i 2 en halv km højde. Hvis man spejder meget nøje opaf de tre tinder kan man være heldig at få øje på et par klatrere på vej op af de 500 m lodrette klipper. Landskabet heroppe er spektakulær savtakket havbund som er endt i 3 km højde, det er stadig normalt at kunne finde fossiler heroppe.
Tirsdag den 17
Udover de daglige gøremål tog vi på bar i dag. Vi besøger en hyggelig lokal beværtning og smagte et par lokale specialiteter såsom Radler (øl og lemonade) og Spezi (cola og lemonade). Jeg mener at de blander lemonade i øllet for at man kan drikke rigelige mænger men denne halve liter fik mig til at slingre rundt i supermarkedet bagefter.
Nu vi var lidt fulde købte kunne vi jo ligesågodt gå på jagt efter souvenirs. Christian købte en ishakke til både ham selv og hans ven Markus. Jeg fik en kasket. Susanne købte en bøllehat og en morter til sig selv.
Det var dagen hvor jeg ville bestige The Cime Di Lavaredo uden større held. Efter 25 km opkørsel til Misurina kunne jeg simpelthen ikke holde fart på cyklen. Godt inde på de 16 % i gear 39X27 blev jeg presset under 50 omdrejninger pr minut, hvilket bare er for lidt. Varmen i kroppen blev ulidelig og jeg måtte opgive ca. 3 km oppe. En venlig mand ved betalingsanlægget vinkede mig videre op af den ubarmhjertige stigning men jeg måtte slå ud med arme i overgivelse.
Et stykke fulgtes jeg med en anden rytter som kørte et meget lettere gear end jeg, normal vil jeg ikke have mindre gear men i dette tilfælde må jeg give ham kredit.
Onsdag den 18:
Dette er vor sidste hele dag på Sexten Park Camping. Jeg var tidligt på færde for at kunne cykle og bade med Christian og Susanne. Jeg kørte 25 km ned af bjerget til byen den smukke by ”Stefano di Cadore” for derefter at sætte ny rekord på vej op. Overraskelsen var stor idet det kun tog mig 62 minutter at køre op igen. I bunden af stigningen tog jeg følgeskab hos en rytter som virkelig gav den gas. Jeg kunne ikke følge med hele vejen op, men det gav mig en god fart.
Efter kaffen og lidt frokost tog vi alle i luksus Spa og Wellness bad. Det er utroligt lækkert, når man ser bort fra larmende hollandske børn.
På et sådan roligt øjeblik kan man så reflektere over, hvad vi har fået ud af vor ferie, altså udover det er skønt med smukke omgivelser og mulighed for at tænke på absolut ingenting. Christian rykker fremad i hver sommerferie. Denne gang har han lært at stå op at tisse, første gang uden hjælp og så på hans 8 års fødselsdag uden at spilde. Han blev vildt glad og løb ud for at sige det til mor.
Christian bliver også bedre til svømning. Han tør mere og mere, men gerne først efter en lille smule positivt pres. I det store spa bassin lærte han at dykke helt ned til bunde for at fiske efter sten, endda med fuld åbne øjne.
Christian har også, som sin mor, fået en forkærlighed for luksus. Han siger faktisk lige ud, ”Jeg elsker luksus” midt i en sang om Lucky Luke. Det er skønt at høre hans lille stemme synge bag i bilen når vi køre derudaf.
By Frank Vilhelmsen - 2 tags: dolomitter holiday - Add comment