JAOO 2007 wrap up September 23, 2007 06:42 over 2 years ago

Selvom jeg næsten lige er kommet hjem fra RailsConf i Berlin kan jeg ikke modstå JAOOs heldags Ruby track. Jaoo havde fået navne som Glenn Vanderburg, Charles Nutter, Marcel Molina Jr, Justin Gehtland, Rich Kilmer og Chad Fowler til Århus. Det var fedt at se hvor mange mennesker de trak, nogle af de andre spor var næsten tomme.
Efter min mening er det skønt at høre alle de fede ord om teknologier og protokoller som: WOA, ROA, REST, Ruby, Javascript, mashups, HTTP, XML, HTML, JSon, POX, HAML, SASS osv.
En ting som også trak rigtigt mange flok fra andre teknologier var Rich Kilmer om Domain Specific Languages. Han er total sej når det kommer dertil og fortalte om nogle projekter hvor han havde brug DSL til at modeller systemet hvilket giver en enestående mulighed for at gennemgå kildekode med forretningen. Vildt spændende.
Martin Fowler fra ThoughtWorks er glad for Jaoo. Ikke fordi det ligger i Århus men fordi der er samlet så mange forskellige talere fra andre teknologier at man dårligt har tid til at slappe af. Man ser sjældent så mange talere gå til de andres foredrag hvilket jeg mener indikere god kvalitet.
Javascript kommer igen, ingen tvivl om det. Men det slog mig at noget af snakken gik på at Javascript kun er godt i en browser. Ja for fanden, hvor ellers. Men er sgu da en idiot hvis man tror man kan brygge applikationer i Javascript på serveren.
Flere andre programmeringssprog er på vej ind. fx Haskell og Erlang. Haskell har fået C#3.0 op på et nyt plan med Linq. Som jeg ser det er Erlang er endnu vigtigere idet vi må agere på det faktum at vores maskiner bliver skaleret ud i stede for op. Hardwaren vi benytter får flere CPU’er og Erlang som programmeringssprog er forberedt til at kunne styre og fordele dette i modsætning til andre teknologier hvor de enkelte udviklere forsøger at kode sig ud på flere cpu’er. Dette et dømt til fejle på forhånd.
Et andet emne som blev berørt på Jaoo var design software patterns. En fremførte denne udtagelse: mange projekter fejler med deres arkitektur fordi de fx følger Gang of Four (GoF) bogen. Problemet er at når mange programmører hører om design patterns, ønsker de at benytte dem i alle mulige og umuligt situationer. Når man designer et system bør det reflektere den verden det skal leve i og ifald en design pattern kan afhjælpe et specifikt problem er det godt.
By Frank Vilhelmsen - 2 tags: jaoo conference - Add comment