Recommendations January 28, 2007 06:05 over 5 years ago
Anbefaling: Lene Jensen, Projektleder, BEC
Frank er en fagligt yderst kompetent person, som jeg har stor tillid til. Frank har stort overblik og en logisk tilgang til problemløsning, hviket i kombination med en udviklet analytisk sans, giver en hurtig og effektiv løsning af opgaver. Som person er Frank afholdt og vellidt i projektgruppen.
Anbefaling: Susanne Gheorghe, Systemkonstruktør, BEC
Jeg har i foråret 2008 arbejdet sammen med Frank Vilhelmsen på projektet Letpension i BEC. Jeg har som Java-trainee lært meget om Java-programmering af Frank, som har pædagogiske evner af en kaliber, jeg sjældent har mødt hos andre. Frank leder mig på sporet af løsninger. I stedet for kun at give mig færdig kode at se på, giver han hints om i hvilken retning, jeg skal gå. Så læser jeg selv om emnet og koder mig frem til løsningen. Det giver mig en selvtillid, som jeg nu bringer med mig videre i mit liv som softwareudvikler.
Vores kunder har fra starten udtrykt et ønske om, at den delapplikation, Frank og jeg er med til at udarbejde, skulle kunne performe tilfredsstillende. Frank har via sin indsigt og faglige kunnen formået at reducere svartiderne op til 90 procent af de oprindelige svartider. Det er en stor gevinst for projektet og en vigtig forudsætning for brugertilfredshed.
Frank er altid villig til at dele sin viden og indsigt med andre. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ham, og jeg håber, at jeg kommer til at arbejde sammen med ham igen.
Anbefaling: Jens Christian Petersen, Projektleder, BEC
Frank har været mit projekt som ressourceforstærkning og brandslukker i 3 måneder, hvor han har arbejdet med konvertering af pensionspolicer. Frank har hovedsaglig beskæftiget sig med udviklingsopgaver og tekniske løsninger.
Frank løser opgaver hurtigt og tilfredsstillende. Frank er en klar team player, som forstår at støtte op omkring andre i projektet.
By Frank Vilhelmsen - 1 tag: about - Add comment