Det barnagtige samfund February 12, 2010 11:55 6 months ago
Har du en bror? Ja, jeg har en lille bror. Okey, har han så også en bror? Nej! Dette er blot et lille eksempel på “Det barnagtige samfund” og den tiltagede egoisme og selvforherligelse i samfundet. Den såkaldte “X-factor effekt”. Det handler om mig og hvor god jeg er. I demokratiet tjeneste indfandt jeg mig til en session sat i sene af Ringsted kommune, med Lektor Johannes Andersen og ca. 100 inviterede gæster for at drøfte og viderebringe politiske dilemmaer. Johannes er Lektor i almen samfundsbeskrivelse og politologi ved Ålborg Universitet og denne aften fertilisator for udførslen af direkte demokrati. Den direkte vinkel gik ud på at synliggøre borgernes valg til nogle spørgsmål ved at stille sig henholdsvis i højre, venstre eller midten af salen. Ja, nej eller ved ikke.
Hvorefter spørgsmålet lød:
Skal vi tage kontanthjælpen fra “torve-hans” som drikker sig i hegnet hver dag?
Jeg vil ikke komme ind på svaret men konstaterer at Johannes huskede hvor i salen man gav udtryk for sit svar. Det udmyndede sig senere ved andre sprøgmål som fx frihed og hvem der bestemmer den kvalitet for den enkelte borger i kommunen. Måske et underligt spørgsmål uden kontekst men når det sættes i forbindelse med alderpleje er problematikken tydeligt.
Dagens skjulte agenda er at få de mange inviterede mennesker til at tro at de bliver hørt og deres specifikke behov tages alvorligt af kommunen. Man kan spørger sig selv om det reelle demokrati er effektivt gennem valg hver 4 år eller demokrati kræver en mere tæt interaktion for at navigere i kommunens administration. Vor repræsentative demokrati stor i nogen grad i kontrast direkte demokrati. Den store forskel er at vi har et embedsmand’s lag indbygget mellem borgerne og de politiske beslutninger mens et direkte demokrati lader folk stemmer på meget mere fragmenteret spørgsmål. Det ekstra lag af professionelle embedsmænd filtere i stor grad signale fra befolkningen. Jeg ser det som en positiv ting at ringsted kommune forsøger at penetrere dette lag for at høre på den enkeltes holdning.
Er den enkeltes holdning relevant? Måske, foruroligende mange mennesker nævnte at der skal meget mere komminikation til mellem kommunen og befolkningen. Statistikeren Johannes beviste flere gange at det slet ikke er nødvendigt. I er jo gennemsnitlige som han udtalte. Demokratiet som en repræsentativt del af befolkningen ser ingen grund til at spørger resten. Personlig tror jeg ikke på at vi får “rystet” ret meget ved vor opfattelse af demokrati men det er sikkert at nogle mennesker får mere end svært ved at argumentere for uanede ressource til rensning af fortov og nye busruter.
Flere borgere gjorde indvindiger mod de trafikale forhold i kommunen. Tendensen er klar. Der kommer flere og flere biler. Måske er det på tiden at erkende det faktum og udnytte den asfalt som allerede findes. Strategien de seneste år har været at regulerende art. De uheldige effekter er bla. at trafikken hober sig op, forurender og støjer mere og der skabes uhensigtsmæssige køremønster hvor biler, cykler og gående interagere for meget. Efter min mening burde man kopiere flere sydtyske byer i deres bestræbelser på at skabe bysamfund hvor transport tages med som ligeværdigt til fx grønne områder eller tovepladser.
Jeg noterede mig også at mange havde svært ved at tage i mod Hr. Andersen’s konklusion: at vi som samfund beværer os mod en “x-factor nation” hvor vi selv er verdens centrum uden den store fællesskabs følelse. Et faktum er det at vi kun reagere på problemer når de lander på vor trappe.
Hele samfundet lider af den helige grad, “rationalisering” og det var også den eneste løsning på alle problmer jeg hørte. Jeg tror ikke på at man kan “rationalisere” sig til en højere levestandart i kommunen. Det er min påstand at vi ved hver eneste rationalisering forringer vores samfunds evner til at tjene penge og dermed fastholdes i en ond cirkel om krav til yderlige besparelser. Tværdigmod mener jeg at det er i nedgangstider man bør udvikle nye innovative strategier og visioner. Det er i krisetider at ens nærmeste konkurrence er på laveste niveau.
Jeg vil ikke betale en højere procentvis skat men jeg vil gerne have en bedre løn og dermed bidrage mere til samfundet. Jeg mener kommunen bør satse på at tiltrække mere vidensbaserede arbejdespladser der kan tiltrække mennesker med en højre uddannelse og procentvis betaler en langt større del i skat.
At satse på lavtlønnede jobs og udleje det halve af kommunen som sort asfalt er dømt til at mislykkedes og skabe kun yderlige besparelser og på sigt flere borgere på overførsel. Desværre tror jeg ikke man kan underkende den uheldige effekt ved at signalere hvilken slags industri man gerne ser komme til kommunen. Hvis man gentagende gange tiltrækker en vognmandforretning vil andre forretningen af samme type henvende sig.
Konklusionen var interessant og delt i to hoved retninger. På trods af at der i de offentlige kasser skylder flere skatte-penge end nogen sinde før i historien er der mindre penge at gøre med i kommunerne hvilket naturligvis frustrere borgmesteren. Den anden sider er at hver enkelt x-factor borger kræver mere og mere service af kommunen.
To spørgsmål hænger tilbage i luften ubesvaret. Hvor blev mine skatte kroner af? Og hvordan kan jeg hjælpe med til at kommunen bliver mere visionær?
Jeg ser gerne at kommunen tiltrække virksomheder der er vidensbaseret og har forbrug, lav forurening, god løn, kreative bygninger og et naturligt foodprint i landskabet. Det mekaniske industri samfund over. Kun ca. 3% af befolkningen beskæftigere sig med de primære erhverv og mindre end 20% med sekundære erhverv og de tal bliver aldrig større. Sjovt nok svare dette billede statistisk set til hvad der sker i kommunen lige nu, flere virksomheder i denne kategori lukker eller er trængte.
Det er på tide for kommunen at forny sig. Og et demokrati møde er måde det første trin.
By Frank Vilhelmsen - 1 tag: politik - 1 comment on Det barnagtige samfund - Add comment
Kim Nielsen February 15, 2010 09:22 6 months ago
Jeg er meget enig med den lave frekvens vi som alm. borger bliver hørt er for ringe. Valget hver fjerde år, er så lang en periode at alle har glemt hvad det var de forskellige politikkere lovede os. Møder som i sidste uge er en fin begyndelse på en større borger inddragelse, og steppet før direkte valg og afstemning af div. politikiske emner. I dag hvor der lyttes til de 23 læserbrevsskribenter og de 25% som er med i et politisk parti – der er for ringe. Med hensyn til politisk parti, så så vi jo på Johannes slide, hvordan partierne har lagt sog på en akse, der er digonalt omvendt end befolkningen – sjovt og meget tankevækkende. Måske derfor færre og færre er politiske aktive.