About
fv_2007
Agile innovative developer with deep insight into lots of platforms, technologies and protocols. Absolute “early adopter” in Web 2.0 technologies and more. Large professional network and eagerly talking about architecture, strategy, design patterns, restful ressources, object-oriented thinking and modeling languages such as PML. Special interest in programminglanguages constructs, knowledge on languages like Smalltalk, Erlang, Java, Clojure, Scala, Ruby... read more
Follow
Feedfavicon
Comments
Language

Julebrev 2009 December 11, 2009 07:48 9 months ago

Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted, tomhændet står du tilbage & ka’ slet ikke følge med! CV Jørgensen skrev de ord tilbage i 1988 og langt om længe, er jeg ved at forstå den reelle betydningen af den sætning. I sidste julebrev tænkte jeg på konceptet tid, og at tiden går sin gang ligemeget om vi er med eller ej. 2009 er et af de år hvor vi har udnyttet tiden tiden til vores fordel og leget at honning og forstand flyder frit.

Den 9. april 1940 blev hestetrukket artilleri fra Ringsted anbragt i stillinger øst for Ringsted, så byen om nødvendigt kunne beskydes, men da der hurtigt kom ordre fra regeringen gennem den kommanderende general om, at der ikke skulle ydes modstand mod den tyske besættelse, så trak man artilleriet tilbage til kasernen igen, hvor den normale garnisons-tjeneste blev genoptaget. Ringsted kaserne

Det herrens år 2009 var året, hvor recessionen i samfundet var så voldsom, at vores lille familie havde råd til at købe hus ved Artilleristen, sjovt nok præcis der hvor artilleriet var stille op i 1940. Derfor mente jeg at der var god grund til at døbe huset “skydebanen”. Jeg må dog erkende, at mit forslag ikke blev vel modtaget. Når vi kigger tilbage over året 2009 er dette huskøb naturligvis det langt det overskyggende emne.

Det er en utrolig positiv oplevelse at have så meget plads. Tænk at kunne gå i bad uden at ramle ind i alt ting. Alene den ekstra plads har tilført noget ekstra livskvalitet i vores dagligdag. På den anden side er det skæmmende at mærke hvilken betydning plads og luft har på ens velbefindende. Siden starten af Juli hvor vi flyttede har vi hver dag, glædet os til at komme hjem og vi har aldrig brugt så meget tid til at se på himlen som nu. Ligeledes varmer det om hjertet at se bambi(er) gå forbi udenfor, vi tror der er en hjorte sti mindre en 3 meter fra vores vindure.

Der har skam også været en del bekymringer i processen, som at styre havearbejde, carport, stikledninger og flyvende trampoliner har skabt flere problemer, end vi turde drømme om.

Familien

Familien har det godt. Vi har alle fundet os tilrette, og det virker som især som Christian har haft godt af transformationen, han nyder at hele grunden er hans egen, og han ikke behøver tænke på naboerne. Han har fået nyt værelse, men synes at hele huset er hans. Meget mod sædvane er vi nu aktive med forskellige sysler om aftenen når vi er kommer hjem fra arbejde. En negativ effekt er, at vi er blevet territoale og bryder os ikke om, at noget eller nogen overtræder vores rum, hverken hunde eller mennesker :-)

Christian

Christian vokser i fuld fart nu, og løsningen er mad, der behager hans øjne og at vi overholder det faktum at han ikke er en drøvtygge med 4 maver. Han trives over al forventning, og vi er superstolte af ham. Han har så utroligt meget at sige. Christian er virkeligt begyndt at forstå forskellen mellem godt og ikke så godt. Udadtil er Christian en glad lille dreng, en rigtig mors dreng men indadtil er han en følsom tænker, som er ved at finde ud af sammenhængen mellem det talte ord og reel handling. Hvis Christian oplever at der ting der er sagt ikke følges op af handling kan han blive noget så skuffet. Christian har en stor motor, han kan køre langt på meget lidt brændstof. Han taler gerne med alle omkring ham, samtidig også kan det knibe med at høre når klasselæren prøver at få ham til at tie stille. Der er også lidt med bandeord, men den er vi flere der arbejder med. Næste år må vi til at kigge lidt på noget, der kan styrke koncentrationen.

“Det sætter jeg pris på” har fået en ny mening i huset. Der er lavet en aftale om, at visse services bliver afregnet, så fx at tømme opvaskemaskinen giver en femmer, slå græs giver femten osv. Det er helt sikkert Moffe’s karakter afregningsmetode, der har en afsmittende effekt. Håber Moffe også sætter pris på de nye karakterer, for de er rigtig gode!

Arbejde

Arbejdet dette år er baseret på tesen: “work smarter, not hard”. Vi forsøger at leve op til det at være en del af et videnssamfund og reflektere over vores handlinger fremfor at repetere os selv uden bagtanke. Undskyldningen med at kun lave noget halvt, fordi der ikke var mere tid dure ikke.

Susanne har opnået en skarpere fokus både på arbejdsproces og metode. Det virker som hun er begyndt at slappe mere af, og det virker også på os andre. Hun elsker at designe ting eller sammensætte produkter, og det bliver en stadig større del af hendes job. Hendes evne til at bedømme designs og trends i tiden er fantastisk, og bliver slet ikke udnyttet fuldt ud. Susanne har en kreativ sjæl med et enormt potentiale, men hun tør ikke stole fuldt ud på sin evner. Susanne har i arbejdsmedfør rejst en del i år til fx Kina, Hong Kong, Tyskland og England.

Brug livet og vær provokerede proaktiv. Dette slogan er fra det pensionsselskab, hvor jeg det sidste år har siddet i en udviklingsafd. Jeg startede året med at være ressourceforstærkning, men langsomt har jeg bevæget mig mere og mere i retning af Enterprise Architect. Det er en rolle der indbyder til en statisk tænkning/holdning, som jeg har kæmpet mig væk fra i årevis men min naturlige nysgerrighed og frækhed fører mig ofte i den retning. Min lidenskab for applikations-design er dog uforandret. Det er der, jeg næres og fyldes af arbejdsiver, og det er også der, hvor behovet er langt størst. Det er ikke op til mig at vurdere om slogan holder stik.

Hos Cybercomgroup har jeg forsøgt at deltage mere engageret i kundekontakt, sociale relationer og faglige netværk. Udover det er jeg glad for at kunne hjælpe forskellige medarbejder med faglig sparing, og om hvordan man udfylder rollen som konsulent. Jeg har “kun” deltaget i tre konferencer i år, hvoraf jeg på de to var inviteret som gæst.

Ferie

Vi har ikke holdt rigtig ferie i år. Susanne har godt nok været på en skøn ferie på Skiatos med sin mor, hvilken vi “andre” var lidt fortørnede over, idet vi plejer at være med på den lille skønne græske ø, som vi savner. Næsten samtidig arbejdede jeg hårdt på formen i de italienske dolomitter Susanne skal forresten ha en stor tak for at gøre hus-handlen færdig fra en Græsks strandpromenade, mens jeg cyklede rundt i Italien. På en eller anden måde er det fedt at kunne stikke retningen ud og lade andre stå for detaljerne.

Selv om vores hus fylder en del i dette efterår, har vi alligevel haft tid til kulturelle tiltag, et par som er værd at nævne er; Carmen i Operaen, Les Miserables på det ny teater, en tur på Statens Museum for Kunst og et meget interessant besøg på Middelaldercentret. Det er, som vi er ved at se elementer af klassisk musik som attråværdigt. Vores lyst til at invitere gæster er også kommet tilbage, og vi håber, at vi kan lave lidt kvalitetsservering for jer til næste år ved Artilleristen.

Det var tanker fra året 2009. Håber at det næste år vil bringe endnu flere hyggelige stunder sammen med jer alle.

Ha en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Susanne, Christian & Frank


By Frank Vilhelmsen - 1 tag: fun - Add comment