Ringsted Kaserne December 07, 2009 17:22 over 2 years ago
I Ringsteds nordlige del på Teglovnsvej finder man nogle store røde kaserne-bygninger, og her har Artilleriets Befalingsmandsskole holdt til i mange år. I de senere år har kasernen dog kun været brugt til forskellige stabsfunktioner, og nu er den blevet nedlagt som kaserne og solgt til Ringsted Kommune. Det er imidlertid kasernens historie under anden verdenskrig, der må vække interesse, da denne er ret dramatisk. Den 9. april 1940 blev hestetrukket artilleri fra Ringsted anbragt i stillinger øst for Ringsted, så byen om nødvendigt kunne beskydes, men da der hurtigt kom ordre fra regeringen gennem den kommanderende general om, at der ikke skulle ydes modstand mod den tyske besættelse, så trak man artilleriet tilbage til kasernen igen, hvor den normale garnisons-tjeneste blev genoptaget.
I 1943 gik tyskerne til aktion mod de danske soldater, og på Ringsted Kaserne forløb interneringen og hjemsendelsen af de danske soldater forholdsvis udramatisk, men denne begivenhed betød, at kasernen derefter blev overtaget af de tyske militære myndigheder, der ligeledes beslaglagde et par af de nærliggende villaer på Teglovnsvej. I mellemtiden var der opstået flere danske hjælpekorps, som dels skulle forberede danskere til tysk militærtjeneste og dels hjælpe tyskerne med opretholde sikkerheden i landet, og nogle af disse hjælpekorps fik overladt Ringsted Kaserne og de omtalte villaer. På kasernen rykkede der således medlemmer af flere forskellige hjælpekorps ind, f.eks. folk fra Schalburg-Korpset, og kasernen blev således både et militært udannelsessted og et hjemsted for en større styrke med politiopgaver.
At der på Ringsted Kaserne allerede var placeret danskere i tysk militær- og politi-tjeneste fik betydning under den senere folkestrejke i flere store danske byer. Et af kravene i den københavnske folkestrejke var nemlig, at man forlangte det såkaldte Hipo-korps ud af byen. Dette korps var ment som et hjælpepolitikorps i tysk tjeneste, der var oprettet af de tyske myndigheder, efter at man havde slået til mod danske politi. Hipo-folkene skulle således erstatte de internerede og flygtede danske politifolk, men Hipo-folkene var overordentligt upopulære i befolkningen, og det var baggrunden for kravet under folkestrejken om korpsets fjernelse fra København. Da de tyske myndigheder gav efter for folkestrejkens krav, så var det jo helt naturligt at flytte Hipo-korpset til Ringsted Kaserne, hvor man som nævnt allerede havde placeret folk fra andre danske hjælpekorps. Derved blev Ringsted Kaserne faktisk det vigtigste tjenestested for danskere i tysk tjeneste, og folkene fra de forskellige hjælpekorps blev så samlet operativt i ”Vagtbataljon Sjælland”, der dels skulle støtte tyskerne militært under en evt. allieret invasion og dels udføre sikkerhedsopgaver af en mere speciel natur for de tyske myndigheder. Da vagtbataljonen netop bestod af folk fra flere forskellige korps, så fik bataljonen aldrig en egentlig fælles uniformering. De tjenestegørende gik simpelthen i de uniformer, som de havde fået i deres oprindelige korps, hvorfor man da også på kasernen havde danskere i tyske hæruniformer, tyske SS-uniformer og forskellige særlige danske udgaver af disse uniformer.
Vagtbataljonen bestod af ca. 700 mand, hvoraf mange faktisk havde kamperfaring fra østfronten, da de tidligere havde gjort tjeneste i danske Våben-SS enheder som f.eks. Frikorps Danmark og det senere Pansergrenaderregiment Danmark.
At Ringsted Kaserne var blevet det vigtigste tjenestested for danskere i tysk tjeneste gjorde naturligvis, at kasernen blev befæstet meget omhyggeligt, da krigen nærmere sig sin afslutning. De tjenestegørende i Vagtbataljon Sjælland hørte jo netop til dem, der havde mest at miste i denne situation, og på kasernen gjorde man da også parat til et såkaldt pindsvineforsvar, dvs. et forsvar vendt til alle sider. Man opbyggede således maskingeværstillinger og lette kanonstillinger hele kasernen rundt og befæstede den yderligere med pigtråd. Det var faktisk holdningen i Vagtbataljon Sjælland, at man skulle forsvare sig, også efter at tyskerne havde kapituleret. Den 5. maj betød derfor ikke nogen overgivelse på Ringsted Kaserne. Vagtbataljonen holdt forsat kasernen, hvad der bekymrede modstandsbevægelsen, da man kun vanskeligt kunne indsætte en tilstrækkelig stor styrke til at erobre kasernen i kamp. Der gik nogle dage, og modstandsbevægelsen havde fået ca. 1200 mand samlet i området, hvoraf dog mange kun var ganske let bevæbnet, men rygterne om det forstående angreb på kasernen og det håbløse i hele vagtbataljonens stilling gjorde alligevel indtryk, så vagtbataljonens chef indledte forhandlinger med en dansk officer om en overgivelse.
Efter overgivelsen forefaldt der i øvrigt nogle episoder på kasernen, som ikke har været omtalt i medierne, da de ikke er særligt smigrende for modstandsbevægelsen. Disse episoder kendes fra flere lokale beboere, der har berettet om dem. I dagene efter overgivelsen førte modstandsfolkene således mange af fangerne fra hjælpekorpsene ud i kasernens gård, én efter en, skød en maskinpistolsalve af lige ved siden af dem, og førte dem derefter ind i en anden bygning. Derved opnåede man, at de tilbageblevne fanger efterhånden troede, at de alle blev skudt, en efter en, og denne psykiske terror drev modstandsfolkene i flere dage, indtil fangerne blev overladt i det nyopdukkede politis varetægt. Dette var ikke nogen særlig smuk episode, men den afspejler naturligvis bare den ophidsede stemning i foråret 1945.
By Frank Vilhelmsen - 1 tag: logs - Add comment