Køge Aas og Kyls Knap January 12, 2009 00:01 about 1 year ago
De vestlige udløbere af Køge ås strækker sig næsten helt frem til Haraldsted Sø, og disse udløbere består af en række store grusbanker ved Vigersted, Kværkeby, Humleovre og Regnemark. Bankernes tilstedeværelse forklares af folketraditionen i de følgende to sagn, der dog blot er varianter over en helt almindeligt forekommende sagntype, når oprindelsen til åse skal forklares.
Kværkeby, der ligger i Sorø Amt, har i den nordlige Del af Sognet en Række Grusbanker. Der fortælles om hvordan, de er bleven til. Det gik saadan til, at to koner kom op at skændes ovre i Haraldsted. Den ene fyldte et Forklæde med Jord, som hun vilde kaste i Hovedet paa den anden. Men den anden kom bag paa hende, saa hun fik ikke kastet det, Hun maatte tage Flugten og satte Kursen imod Køge. Hun løb saa godt, hun kunde men glemte engang imellem at holde for et Hul, hun havde i sit Forklæde, og af og til tabte hun en Bunke Jord. Da hun naaede Køge var Forklædet tomt, og man kan sagtens følge den Vej, hun er løbet, da der ligger en hel Række Grusbanker fra Haraldsted til Køge. Der hvor hun tog Jorden, blev der et stort Hul, der fyldtes med Vand, det har siden faaet Navnet “Haraldsted Sø”.
Fra Humleovre paa Borupegnen gik en Gang en Kone ud til Køge Strand for at hente et Forklædefuld Sand til at lægge ved sin Mands Grav. Da hun havde været ude ved Stranden og fyldt Forklædet og hun skulde begive sig paa Hjemvejen, gik der hul paa Forklædet, og efterhaanden som hun gik, dryssede Sandet ud gennem det. Af det første Drys blev Ølby Aas ved Køge, dernæst Glentehøj ved Dalby, og saa Vittenbjergbakken ved Ejby, og endelig hele det Bakkedrag der strækker sig vest paa over til Borupegnen. Ved Regnemark blev hun gal, der smed hun Resten af Sandet, og af det blev Regnemark Banker.
Køge Aas strækker sig altså næsten ubrudt fra Ringsted Herred og helt ud mod Køge, men det betyder ikke, at man overalt på strækningen kan følge åsen med det blotte øje, da meget af åsen desværre er blevet bortgravet i de sidste 70-80 år. Dette skyldes naturligvis, at åsen hovedsageligt består af grus, og grus er jo økonomisk værdifuldt. Derfor ser man da også i dag en række grusgrave i åsen, og skønt de næsten alle efterhånden er nedlagte, så er en stor del af åsen allerede bortgravet.
Kyls Knap
I den vestlige udløber af Køge Ås nær ved “Bjerget” i det gamle Kværkeby Sogn inde i Høed-skoven finder man en særlig stor bakke, der kaldes “Kyls Knap”, et navn der formodentlig dels stammer fra navnet på en jætte og dels fra Knap=høj. Oprindelsen til navnet er dog ikke dokumenteret gennem folkesagn eller anden tradition, men bakken har haft en vis betydning i den lokale folketradition helt frem til vore dage, da netop denne store bakke inde i skoven har være brugt til at trille påskeæg ned ad ved påsketid. Her er der selvfølgelig tale om en ældgammel form for frugtbarhedskult, skønt de fleste nok ikke helt har gjort sig dette klart, når de har trillet påskeæg. Man må vel nærmest forestille sig, at påskeæg-kulten på Kyls Knap har været en sammensmeltning af en førkristen frugtbarhedskult med kristen påsketradition. Efter påske finder man stadig på Kyls Knap ofte de farvede æggeskaller, der er spor efter den folkelige tradition.
By Frank Vilhelmsen - 1 tag: sagn - Add comment