Mouths of truth March 27, 2008 02:29 over 4 years ago
Det gamle romerske rige reagerede omkring år 500 efter Kristus. Tiden herefter er meget turbulent, voldsom og fyldt med barbarer. Befolkningen lære at tage deres ejendele på nakken og flygte ud på øerne i lagunen. Plyndringer og hærværk var dagligdag.
De nye øboerne organiserer sig i et ordnet samfund med fælles love og en fælles leder. Doge, doxe eller hertug, var det højeste embede i Venedig og alle love blev over holdt med stenhård hånd. Desværre kunne den almindelige borger ikke komme i nærheden af doxe’en.
Når der er en stram lovgivning vil man gerne kunne stikke hinanden eller komme med gode forslag. Alt efter humør. Derfor åbnede herskerne en mulighed for at ydrer sig gennem den statslige sandheds mund. På den måde kunne styret gætte sig til stemningen bland borgerne. Rent praktisk skrev man en seddel og lage den i løvens mund. Helt anonymt forstås. Onde tunger påstår dog at der fandtes ansatte til at overvåge paladset der hvor munden er placeret og dømme på antallet af våben i paladset virker det sandsynligt.
Dogepaladset har imponerene og fornemme sale. Storrådets sal er kæmpe, i perioder var op til 1800 medlemmer af rådet til stede samtidig. Salen er 55 X 25 meter, hvilket gør den til verdens største sal uden bærepiller. Og det mærkers tydeligt på de vibrationer på det kæmpe hængende gulv.
Sukkenes Bro
Hvis man skrev et brev til sandhedens mund og rådet ikke brød sig om indholdet kunne man få lov at benytte “Sukkenes Bro”. Broen førte over til fængslerne med de berygtede “blykamre”, hvor fangerne blev stegt i den ulidelige sommer varme oppe under taget. Sukkene kom fra de dødsdømte fanger, når de blev ført over til blykamrene. Et alternativt til blykamrene var “brøndene”, hvor man frøs til is om vinteren.
Casanova har beskrevet forholdene i sine memoirer.
By Frank Vilhelmsen - 1 tag: dolomitter - Add comment